Ny pinoldør i upcyclet træ fra Wallmakers

DoorWall fra Wallmakers er udstyret med pinolhængsler, hvilket gør det muligt at bære en langt tungere dør end normalt og bygge den i større dimensioner.

Doorwall kan også udføres uden karm, hvilket giver et meget let og enkelt udtryk, der passer ind i den moderne kontorindretning. Et af kendetegnene ved DoorWall er, at den er meget letgående selv i de helt store størrelser.

DoorWall i upcyclet fyrretræ høstet fra vinduesfabrik

Prototypen på den nye og langt større DoorWall er i upcyclet fyrretræ høstet fra en vinduesfabrik. Træ, der oprindeligt var uønsket og skulle smides ud, er i stedet blevet omdannet til en flot dør. Kommer man tæt på døren, er det også muligt at se, hvordan den nye pinoldør er blevet sat sammen af forskellige stykker overskudstræ.

WallMakers har leveret DoorWall op til 3,3 meter i højden og 1,3 meter i bredden. Men oftest er det adgangsforholdene og logistikken, som er afgørende for, hvor store døre vi kan levere. Har du døråbningen og muligheden for at få døren ind i din bygning, kan vi levere dørløsningen. Indtil videre består designet af en glasrammedør, der har omtrent samme lydreduktion som en fuldglasdør.

Pryder hjemmefronten

Henover sommeren er DEKOs tekniske afdeling flyttet ind i nye lokaler, med en indretning der udelukkende består af genbrugsmaterialer. DoorWall prototypen er indbygget til hvert enkelt kontor. Det specielle ved afskærmningen ind til kontoret er, at pinoldøren er indsat uden sinepanel eller sidehørende væg.

Samme teknik i verdensberømt bygning

En af verdens mest berømte bygninger benytter sig også af pinolhængslet. Det er den 1400-årige gamle moske Hagia Sophia, som ligger i Istanbul. Åbner man dørene til den enorme bygning, lægger den hurtige iagttager mærke til, at teknikken er fuldstændig den samme som Wallmakers pinoldør.

Organiske materialer til nobelt formål

Når en DoorWall fra Wallmakers bliver produceret, vil materialerne være FSC-certificeret træ. Et certifikat fra nonprofitorganisationen, Forest Stewardship Council, som betyder, at træet, der bruges i dørene, kommer fra skovområder, som overholder miljømæssige, sociale og økonomiske standarder.

Flere nyheder

Alle nyheder